Det smukkeste

Fredag

Fredag den 6 september, tog jeg til tjek om morgen på akut modtagelsen for gravide. Jeg havde haft så meget muren, og været vågen flere gange af i løbet af natten.

Jeg er tredje gangs fødende og tvivler alligevel på plukveerne/modningsveerne. Men de her plukveer havde alligevel vækket mig, og jeg har nok knirket/pevet et par gange også. Derud over havde den lille dame bevæget sig mindre i forhold til hvad hun ellers gør, og det havde selvfølgelig skabt bekymring hos mig også.

Jordemoderen vælger at køre en CTG, for at tjekke om alt er som det skal være. Alt er som det skal være, det lille hjerte slår som det skal. Og jordemoderen tjekker mig indvendigt, for at finde ud af om de her plukveer har sat skub i noget.

Hun fortæller mig at hun med en finger faktisk kan mærke babys hoved, og jeg er altså 1 cm åben. Jeg tager derfor hjem igen, får slappet af og ved jeg går der fra med forventninger og håb om at fødslen snart vil gå igang.

Lørdag

Natten forløb på samme måde, jeg har været vågen et utal af gange. Jeg har ondt, men jeg ved også at jeg ikke har ondt nok til at det er de rigtige veer. Hun bevæger sig forsat mindre, og det hjælper på ingen måde mig til at slappe af. Hun har været så vanvittig levende igennem hele gravidteten, og har også været det lige op til det sidste halvanden døgn.

Jeg kommer igen til check på Akut modtagelsen, og får igen kørt en CTG. Alt er som det skal være heldigvis. Jordemoder observere dog også at jeg er rigtig, rigtig træt og udkørt allerede nu. Derfor vælger hun at give mig en sove cocktail med hjem. Sove cocktailen består af lidt smertestillende, og noget sovemedicin.

Da jeg kommer hjem, tager jeg cocktailen og går kold efter små tyve minutter, og får godt og vel to timers sammenhængende søvn. Resten af dagen får jeg slappet godt af, og forsøger mest muligt at holde mig beskæftiget, så jeg ikke tænker for meget over “smerterne” der kommer og går.

Søndag

Surprice, surprice endnu en nat med minimal søvn, smerter, jeg har brokket mig en del hen over natten, men har alligevel oplevet at de her plukveer/modningsveer har taget lidt til. Min krop er fuldstændig færdig, og det eneste jeg tænker er: kom nu bare ud så det kan blive overstået.

Jeg ved dog også at en tredje gangs fødsel kan drille RIGTIG meget, så jeg vælger at ringe op til fødegangen. For det har trods alt taget til, og jeg tør ikke stå i en situation, hvor jeg måske lige pludeselig bare skal føde.

Jeg får fat i den sødeste jordemoder, som spørger om jeg gerne vil tilses for en sikkerhedsskyld. Og jeg får en ve samtidig med jeg snakker med hende, to gange tror jeg faktisk jeg får en ve mens jeg har hende i røret. Og vi bliver enige om at jeg skal komme op til et tjek, denne gang bare på fødegangen, i stedet for akutmodtagelsen.

Teis er på arbejde, og jeg skriver derfor til ham at jeg skal op til tjek på fødegangen nu. Fordi jeg netop ikke tør gamble for meget i forhold til hvis der pludselig sker noget.

Den stædige, og viljestærke kvinde jeg er, er jeg faktisk selv kørt op på fødegangen. Med veer, for at blive tjekket.

Jeg får igen en ve, da jeg ankommer og tænker bare “fuck hvor må jeg ikke føde så længe Teis ikke er her, og samtidig få det nu bare overstået”

En jordemoder og en jordemoderstuderende kommer ind på stuen, og vi snakker kort om hvad planen lige er. Jeg får lyttet til baby, de mærker på maven, og de mærker indvendigt og så aftaler vi her efter hvad der skal ske.

Da de mærker, kan de fortælle mig at jeg er tre cm åben, men stadig med livmoderhals. Derfor er jeg ikke i det man kalder en aktiv fødsel. Vi snakker kort frem og tilbage og jordemoder foreslår mig at jeg skal tage hjem, slappe af, lade op, spise en plade chokolade og se noget serie og bare nyde jeg er alene hjemme lige nu. Hellere det end jeg I stedet for jeg fik en seng hos dem, og bare lå og ventede.

Hele eftermiddagen tager de her veer mere til, og jeg tager det rimelig afslappet. Teis har spurgt om han skal komme, og min tanke er han bare lige kan gøre sin vagt færdig.

Hjem igen

Min store dreng Elias får jeg mormor til at komme med, for jeg kan ikke rigtig overskue at skulle hente ham selv på det her tidspunkt.

Efter både Teis og Elias er kommet, får jeg det jeg vil kalde dobbelt ve, flere gange. Den når at toppe, stilne lidt af og så komme retur med fuld styrke de er kommet ca hvert 8-10 minut.
Og da der på et tidspunkt er 4-5 minutter i mellem panikken jeg lidt, siger til Teis hvis der kommer en mere inden for fire minutter så ringer jeg.

På slaget kom den næste ve, og jeg ringer derfor op på fødegangen, forklare min eftermiddag og forklare at jeg lige nu har 4-5 minutter imellem, og de beder mig komme igen.

Nu er det nu

Elias vil gerne være alene hjemme til at starte med, men får et par lede veer inden vi når ud af døren som resultere i at han var blevet bange. Han skrev derfor en sms til Teis om han måtte gå over til hans bedste ven, på det her tidspunkt kan jeg ikke ta’ stilling til særlig meget. Og får ud i det blå på et tidspunkt spurgt om han ikke vil ringe til min mor, og spørge om hun kan tage ud til ham.

Den søde jordemoder jeg havde talt med i morges i telefonen, var så faktisk hende som kom ind til os på stuen. Hun tjekkede mig, og kunne fortælle livmoderhalsen var væk, og jeg stadig var tre cm åben.

Hun spørger om jeg vil ha’ lavement, hvilket jeg takker ja til. Hun foreslår tilmeld at lave hindeløsning hvilket kan sætte ekstra skub i tingene, når der er lavet denne kombi. Dette takker jeg også ja til, og tænker først hvorfor har ingen andre gjort det. Hun forslår vi går en tur på en time, halvanden her efter.

Men

Jeg går på toilettet, og føler på det tidspunkt allerede at veerne er voldsomme. Tror jeg fik 2-3 veer inden jeg nåede tilbage til sengen igen. Jeg beder Teis trække i snoren, og jeg forklare jordemoderen at jeg på ingen måde komme ud at gå en tur, og får vidst også ret hurtigt forklaret jeg på ingen måde kan være i de her veer, jeg føler der er et minut imellem, trods der er tre. Men de har virkelig taget til i styrke.

Jeg får gjort klar til epiduralblokade, hvilket jeg har fået med drengene også, min tanke er lidt at jeg kan hvile inden at jeg så når til presseveerne. Epiduralblokaden bliver lagt 20:50, jeg synes ikke den virker som jeg huskede det, dog får jeg slappet lidt mere af i mellem veerne.

Hele min krop ryster dog i mellem veerne. Hvilket jeg finder vildt ubehageligt. Men kroppen er på overarbejde, og den manglende søvn hjalp nok heller ikke på det, på daværende tidspunkt.

Vandet går

Kl 21:50 er jeg på daværende tidspunkt 8 cm åben, og vandet er endnu ikke gået.
Jeg mindes først vandet går, i forbindelse med at jeg får pressetrang omkring 22:27 (ifølge med e-journal.) vandet er klart, hvilket jo er et godt tegn. Presseveerne blev dog lige pludselig alt for meget for mig, jeg havde lyst til at opgive, og kunne på ingen måde være i det. Og jeg gik sgu vidst lidt i panik og glemte at trække vejret optimalt da hun først var kommet ned i bæknet.

Det hele værd

Men 23:02 blev hun født, hun kom direkte op på mit bryst og trods hun var en smule blå, så er hun helt perfekt. Teis har været den bedste støtte på alle måder både i graviditet, under fødslen og lige efter, også selvom han blev presset over hvor presset jeg havde det.

Vi har ventet hele året på denne dag 8.9.19, hvor vi endelig blev forældre til vores første barn sammen. 8 dage senere end forventet termin

Og man kan sige hun på alle måder er færdigbagt. Hun havde relativt lange negle, og langt hår da hun blev født. Hun målte intet mindre end 57 cm og vejede 3914 gram. Vi er stolte, og smask hamrende forelskede i vores lille kærlighedsspire. Tænk at man kan skabe noget så perfekt sammen.

Vi tog hjem fra AUH klokken 2 om natten, den søde jordemoder Kia havde sagt de ikke skulle bruge stuen som sådan, så hun ville ikke sende os hjem før vi selv var klar.

Da vi kom hjem, fik vi vækket min mor som havde indtaget sofaen, men hun skulle selvfølgelig se sit lille nye barnebarn. Teis gik i seng ved 3-4 tiden, han havde trodsalt været i gang hele dagen, og da jeg skulle gøre mig klar fik min mor lov at holde hende. Det resulterede i at hun begyndte at græde, hvilket Elias vågnede af men så fik han også set sin nye lillesøster.

Jeg måtte lynhurtig konstatere at lille K, nok bare skulle have lov at ligge på mit bryst og sådan “sov” vi. Tror muligvis jeg blundede i 30 minutter. og yderlig 30 minutter mens Teis havde hende liggende.

Da klokken slog 6 ringede Elias’ vækkeur, og han kom ind i sengen til os. Min mor fik en ekstra fridag, for søvn havde hun ligesom ikke fået meget af om natten, når hun nu måtte agere barnepige en ekstra nat.

13 dage siden

Nok går jeg hver dag her hjemme med lille baby K, men hun er allerede 13 dage gammel. Tænk i morgen er det to uger siden hun blev født. Jeg vil virkelig gerne stoppe tiden lidt, nyde hende 10 x mere, og beundre hende endnu flere timer end der findes i døgnet.

Vi er stadig ved at lære vores lille menneske at kende, men allerede nu ved jeg hun er rigtig glad for sin mor. Hun kan rigtig godt lide at sove hos sin mor, og hun vil rigtig gerne ligge og sove ved brystet.

Når jeg kigger på vores lille menneske, og jeg ved at hun er skabt i ren kærlighed mellem to voksne bliver jeg sgu en smule sentimental.
Hendes to storebrødre, elsker hende ubeskriveligt allerede. For ikke at nævne den kærlighed hendes forældre, Teis og jeg har til hende.

Hun er på alle måder det smukkeste, og mest perfekte jeg nogensinde har set. Jeg glædes over jeg skal tilbringe minimum de næste 18 år under samme tag som hende, og at jeg skal se på hendes far resten af livet.
En skønne dag, er det nemlig hendes dejlige far jeg skal giftes med, ham jeg skal leve med i medgang og modgang.

Lige om lidt vågner lille K, og skal ammes, så jeg vil runde af for nu.
Vi har med vilje ikke delt billeder af hende offentligt som sådan, det var en beslutning vi tog allerede i gravidteten. Så behøves vi ikke få spørgsmålet igen.

Tak fordi at du læste med.