Slut med børn...

Ferie uden mor

At skulle rejse på ferie uden sin mor, kan godt være lidt af en mundfuld for en knægt på 11 år. Elias er i år taget afsted på Ahl feriekoloni, som jeg også selv har været afsted på som barn.



Det har ikke været nemt for ham. Han er et sensitivt barn, som har det allerbedst i sine vante og trygge rammer. Han har brug for struktur, og fungere ikke rigtig hvis man bare lige beslutter at nu skal der ske et eller andet. Og det at skulle ud blandt så mange fremmede mennesker, uden sin tryghedspersoner det kan sgu mildest talt godt give lidt ondt i maven.

Dagen…

I mandags var så dagen hvor jeg smider ham ud i helt nye og uvante omgivelser. dagen hvor vi skulle møde foran musikhuset kl. 11.
Her stod alle de andre børn, og voksne som skulle afsted. De skulle i samlet flok køre med bus mod Ebeltoft hvor Ahl kolonien ligger.

Vi startede med at køre i bilka, købe en sodavand, nogle tuc kiks, og sad i bilen og snakkede på vejen der ind. Jeg forsøgte virkelig alt hvad jeg kunne for at lette nervøsiteten og usikkerheden for ham. Og egentligt synes jeg alt var gået rigtig fint, lige indtil vi parkerede bilen.

Nu blev han da for alvor usikker, han fik ondt i maven, og trak tiden lidt ud. Jeg måtte køre kufferten, med alle hans pakkenelliker. Da vi kom hen til bussen, ville han ikke selv aflevere sin bagage, og blev ved at sige til mig at han bare gerne ville med hjem. (Fik lidt en pil i hjertet, og følte mig som en elendig mor i øjeblikket)

Det er sgu også lidt af en kamel for mig at sluge, “sender jeg virkelig mit barn afsted” alligevel tænkte jeg flere gange. Men ja, jeg sendte ham afsted jeg vinkede farvel, og vi fjollede lidt på hver vores side af bussens rude. Mens han blev vinket afsted, gik tilbage mod bilen med en kæmpe klump i halsen af dårlig samvittighed. Selvom jeg jo godt er klar over han kommer til at trives, få nye venner og får en kanon oplevelse for livet.

Telefontid

Tirsdag aften snakkede vi kort i telefon sammen, da han havde mobil tid. Han ville gerne bare hjem, men som jeg sagde til ham. Han er simpelthen nød til at give det en chance.

De har i øvrigt mobil tid fra 17:00 – 17:45 – hvor de må bruge deres telefoner. Resten af tiden er den låst inde, fordi der er fokus på alt andet end skærm tid.

Igår, onsdag ringede jeg igen for at høre om alt var ok og om du hyggede. Her blev jeg mødt af en knap så snaksaglig dreng. og som han altid siger “jeg keder mig, vi har kedet os”
Så endte med en meget kort samtale, og ingen sms’er fra ham efterfølgende.
Min kæreste forsøgte også at ringe til ham, men han gad åbenbart heller ikke tale med ham. Det tænker vi selvfølgelig er et rigtig godt tegn.

Jeg håber…

Jeg mindes selv de gange jeg har været afsted på Ahl, sammenholdet, nye venskaber, og alt det man får tiden til at gå med. Og især turene til Ebeltoft, Ebeltoft er så skøn på mange måder. Og jeg HÅBER virkelig Elias kommer hjem men verdens fedeste oplevelse, og en portion “jeg-gjorde-det-fandme” mod og stolthed.

Elias kommer først hjem næste fredag, så det er mange dage vi er uden hinanden. Og det er ikke ligefrem fordi vi går og undvære hinanden i så langtid af gangen normalt. Jeg mener han én gang før har været væk i 9-11 dage. Men det var sammen med hans mormor, så det var noget helt andet.

Fordelen ved at han er afsted denne gang og især for ham er at jeg ikke rigtig kan så meget i øjeblikket, da jeg jo er højgravid. Og det har jeg også sagt til ham, at denne sommerferie vi har i år den bliver nok lidt kedelig fordi vi ikke bare kan lave alt muligt, tage på vandreture og hvad vi ellers plejer at finde på. Så det er godt for ham at komme afsted på ferie koloni hvor han får en oplevelse ud af det.

Glæder mig

Lige nu venter jeg ihvertfald i spænding på om jeg får en positiv tilbagemelding fra ham når han kommer hjem. Jeg glæder mig så ubeskriveligt til at få ham hjem igen. Hans fjollede humor, hans skønne ansigt, og han dejlige smil.

Det er ikke nemt at ville dele billeder, når det ene barn ikke rigtig ønsker at få taget billeder. Så gamle billeder….

Jeg er stolt af ham, og stolt af alt hvad han formår at gøre. Jeg er især stolt af den udvikling der er sket hen over de seneste måneder. Både med ham som person, men også alt det omkring ham.
Men det vil jeg gerne dele med jer i et andet indlæg.

Hvad får i jeres ferie til at gå med?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med børn...