Lækker tunsalat

En særlig dag…

Den 3 april vil altid være en helt særlig dag.



I december 2007 lå jeg i min sovesofa i min 1-værelseslejlighed i Gellerupparken. En følelse af at noget bevægede sit i min mave fik mig op, og jeg gik i panik. Jeg havde ALDRIG haft lignende følelse før.

Jeg ringede til min daværende bedste veninde Anne, en angst løbende ned af ryggen på mig. Hendes bedste bud var at tage en graviditetstest, jeg tog en test. Det var en positiv graviditetstest.
Jeg var grædfærdig, jeg var på ingen måde moden, eller ansvarlig nok til at kunne tage mig af et andet menneske.

Jeg skrev til min mor, “hvad ville du gøre hvis jeg sagde jeg var gravid.” Hertil svarede hun at hun ville blive skuffet, og vred. Min tanke var, jeg får på ingen måde lov at holde jul med min mor og søskende denne jul.

Dog fandt hun også hurtig ud af jeg måske havde brug for hende, mere end nogensinde tidligere. Min mor fik bestilt tid ved lægen, og ganske rigtig var jeg jo gravid. Jeg var faktisk så meget gravid at jeg blev sendt til en akut scanning.

Scanning

Du venter en sund og rask dreng, din termin er 22 marts.

Well. Jeg skulle være mor, og det skulle jeg lige om lidt. Dog valgte Elias at blive der inde, helt frem til 3 april.
Den 3 april 2008 – 12:47 fødte jeg en sund og rask dreng på 55 cm og 3800 gram.

Idag, sidder jeg 12 år senere med en dreng der er vokset sig stor. Han er snart ligeså høj som jeg (183 cm er jeg)
Elias bruger str. 43 i sko, er yderst intelligent, sød, kærlig og betænksom.

Jeg er på alle måder verdens stolteste mor.
ikke mindst for hvad jeg har formået at tage mig af ene og alene, det har ikke været smertefrit. Vi har haft vores kampe, og til tider har jeg næsten haft lyst til at opgive. Men jeg erkender, jeg vil gøre ALT hvad der står i min magt for at mine børn trives, og har det godt. Det er det der betyder noget, jeg kæmper gerne en million kampe mere, jeg vil aldrig opgive min titel som mor.

Til min Elias…

Mødre holder deres børn i hånden for en tid, men deres hjerte for evigt.
Evnen til at le sammen er kærlighedens essens.
Hvor du er vil jeg gerne være.
Du kan give uden at elske, men du kan ikke elske uden at give.
De bedste ting i verden er ikke ting.

Du skal vide at jeg forevigt elsker dig. Forevigt vil støtte dig, jeg vil være her når livet er svært, jeg vil være her når solen står højst. Du er den stolthed, som ingen anden forstår.

12 år har vi brugt, og heldigvis har vi rigtig, rigtig mange år sammen endnu.

Evig kærlighed, fra kvinden der bar dig i lang tid uden at vide du var der – du var min redning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker tunsalat