Don’t fucking touch

Er det som mor okay at sige fra på sit barn vegne?

Alle børn er forskellige, nogle børn har det fint med at gå fra arm til arm.
MEN hvad så når barnet ikke kan rumme at gå fra arm til arm? Er det så okay at man som mor eller far vælger at sige fra?

Keylah er en sensitiv pige. Hun kan ganske vidst smile til hele verdenen, men vil bestemt ikke på armen hos alle og enhver.

Barndåb

Da vi holdte barnedåb lavede jeg en lille seddel, som blev lagt rundt omkring på bordene.
Det var ikke mit eller hendes fars behov, at der blev kigget på her, nej det var faktisk Keylah’s behov det hele handlede om.

Jeg var klar over at hun i forvejen ville have svært ved at rumme de mange mennesker, og at hun med stor sandsynlighed ville være mærket af det om aftenen.
Grunden til dette var, at hver gang vi havde haft gæster, elller jeg kort havde været hos min mor så skreg hun og var nærmest utrøstelig.

Jeg ønskede bestemt ikke at træde nogle over tæerne, og jeg var godt klar over at familie der kom langvejs ikke bare lige kommer forbi fra dag til dag. Men for os var det altså vigtigere at Keylah kunne være i det, og at hun ikke skulle græde hele fejringen igennem.

Behov for ro

Mit barn er sensitiv, og det skal der også være plads til. Det er mit ansvar som mor, og Teis’ ansvar som far at lytte til Keylah’s behov. Jeg ringede flere gange til Teis op til dåben, og spurgte om jeg var et “dårligere” menneske fordi jeg ville lægge de her sedler på bordene til dåben. Dog bakkede Teis mig op i at hun ikke skulle gå fra arm til arm, og at det var hendes behov der kom i første række.

Keylah er nu 5 måneder, og har stadig behov for roen. I takt med jeg hele tiden ser hende udvikle sig, lærer jeg hende også hele tiden at kende på nye og anderledes måder. Jeg kan læse Keylah i hvad hun har behov for.

Kommer min mor på besøg får hun ikke Keylah i armene med det samme, for Keylah har et behov for lige at se min mor an før hun vil være hos hende. Når hun er hos hende, vil hun ikke vende ind mod min mor f.eks. og derfor sidder min mor med hende omvendt.

Igår sov min søster her, og ville gerne hjælpe med at give hende mad. Men Keylah spiser eller drikker ikke rigtig når det er andre der giver hende mad, eller vand fra kop. Sutteflaske har vi ligesom konstatere ikke fungere, og hun faktisk mere eller mindre nægter at tage den.

Derfor er det rart hun så småt er startet på grød, mos og kop med vand, nu skal hun blot vænne sig til at det er okay det er andre end mor der giver hende det.

Sentitive børn

Det er ikke første gang jeg er mor til et sensitivt barn, Elias minder på mange måder om Keylah. Eller omvendt….
Den gang var jeg 19 år gammel, muligvis knap så ansvarlig og moden. Jeg tror faktisk ikke jeg helt kunne læse børn den gang, som jeg f.eks. kan nu. Og nej jeg siger ikke at jeg er professionel, men med alderen (især som mor) lærer man bare rigtig mange ting med tiden.

Elias har forsat behov for at vide hvad der skal ske hvornår, jeg kan ikke bare hive en dag ud af kalenderen og sige “idag gør vi det her”.

Fingrene væk, tak.

Så hvis du ser en seddel på bordet til en dåb, eller generelt et arrangement hvor der står at du skal holde nallerne fra barnet. Så luk lige øjenene et øjeblik, sug luft helt ned i lungerne og træk vejret langsomt ud.

Det er okay at mor og far siger fra, det er okay at mor og far vælger barnets behov frem for dit.

Jeg mener blot hold fingrene for dig selv, hvis du har fået bud på det fra forældrene. Der er ingen forældre der gør dette for at være nedren, eller genere dig.

Fremmede hænder..

Derud over har jeg set flere på sociale medier, og faktisk også selv oplevet det et par gange.
Fremmede mennesker der stikker hånden ned til barnet i barnevognen
Det er så overdrevet grænseoverskridende, det er så fjernt fra min verden at man direkte stikker hånden ned til et barn man ikke kender. Det svare næsten til at fremmede stikker hånden ned til en hund der står bundet foran et supermarket. (Det gør ingen forhåbentligt, ellers så håber jeg faktisk hunden bider dem) – eller måske ikke helt.

Men min pointe er bare at det er vildt respektløst.

Pil snitterne væk

Min ene egen histore er, jeg har keylah i autostolen i en indkøbsvogn. Jeg var taget i kvickly for at handle, og det var sådan en dag hvor køen bare går virkelig langsomt, og hvor alting mere eller mindre går i stå i kassen. Da jeg (endelig) kan lægge mine vare på båndet, står jeg foran indkøbsvognen hvilket vil sige Keylah faktisk er blottet. En ældre dame der stod bag ved mig, vælger så at stikke sine store hånd direkte ned og ae Keylah på kinden og nusse hendes arm, kigge op på mig og sige “årh hvor er hun dog sød” jeg erkender jeg bliver fuldstændig paf, og mindes egentligt jeg lidt går i stå. Min første tanke er ihvertfald “stak du lige hånden ned til mit barn”

Og det kan egentligt godt være nogle mener jeg er sippet i sådan en situation, men jeg har ikke behov og mit barn har ikke behov for en vildt fremmed skal røre mit lille bitte menneske.

Hun er en baby, hun kan ikke sige pil snitterne for dig selv, og det kan egentligt ikke være rigtig at man som mor, eller som far skal stå og bede et fremmed menneske om at lade være at pille.

JUST DONT DO IT…..

Og nej, jeg “gider” ikke ha’ et skilt, eller en snor hvorpå det står. Det burde være almindelig pli/respekt for barn og forældre…

Keylah er min, rettere vores lille diamant.
– og vi ønsker selvfølgelig at gøre alt for at hun trives på allerbedstevis.

Sætter du grænser for pilfingre?