Countdown

August….
Endelig har vi ramt måneden, hvor Teis og jeg bliver forældre til en lille pige.

August baby

Så nåede vi langt om længe en måned, vi har ventet på siden december. Inden for ganske kort tid, har vi vores lille pige i armene. Så er vi ikke længere “bare” kærester, men rent faktisk forældre. En rolle der kommer til at binde os, uanset hvad, resten af livet.

Turen hertil har ikke været nem, og nogle dage forstår jeg ikke at Teis stadig elsker mig, at han stadig står ved min side. Men omvendt, så er det vel hvad ægte kærlighed er. At man står ved hinandens side, uanset hvad.

• 

• 

• 

Hvad skal hun hedde?

Et spørgsmål, jeg har fået mange gange igennem det sidste lange stykke tid. Og jeg glæder mig rigtig meget til at dele det med jer, men indtil da holder vi det stadig forholdsvis tæt.

Hendes navn er endnu ikke dansk registeret, men vi elsker navnet. Det er unikt.
De omkring os, der har fået hendes navn har taget det meget blandet. Men vi glæder os til oktober, hvor hendes navn er 100% officelt. Her holder vi nemlig barnedåb for hende. Og i skal virkelig glæde jer til at se hvad jeg har fundet på.

Og dog bliver det officelt relativt hurtigt efter fødsel, da jeg har aftalt med kirken at vi navngiver hende med det samme.

Så ja, indtil da kalder vi hende baby K offentligt – så er der ikke nogle der “stjæler” navnet fra os.

Graviditetsvægt

Med mine drenge tog jeg kun omkring 10 kg på med dem hver. Sidst jeg vejede mig havde jeg taget 20 kg på med baby K.
Det er det dobbelte, og nok det højeste jeg nogensinde har vejet.

Men jeg har det faktisk ganske fint, og udmærket med det. Jovist føler jeg mig som en hval, og min søn kalder mig en flodhest. Men jeg priser mig lykkelig for at, jeg ikke ligger ekstremt lavt vægtmæssigt længere.
Jeg har mere eller mindre næsten altid været undervægtigt. Og det samme indikerede min BMI inden jeg begyndte at vokse med baby K.

Jeg har af og til læst at nogle beklager sig, over at lægen har bedt dem passe på i forhold til vægten. Men jeg ved ikke om det er fordi de ikke har sat sig ind i, hvilken risiko der kan følge med overvægt og graviditet? Det er jo egentligt for vores og barnets eget bedste, at vi ikke må være undervægtige.

Komplikationer

Jeg erkender at jeg er overrasket over jeg er nået til august måned.
Baby K ikke har meldt sin ankomst. Med plukveer fra uge 11, og en sygemelding siden maj måned. Ja, det overrasker mig meget.
Jeg var sikker på jeg ikke ville gå til mere end uge 32-33, grundet de slemme plukveer. Jeg pakkede da også hospitalstasken, allerede inden uge 30.

I nat troede jeg noget var i værk, pludselig sivede der en lille smule væske ud. Og plukveerne forsatte også et stykke tid, men alt er gået i sig selv. Intet der indikerede at jeg lige ville ringe, eller tage forbi akut modtagelsen for gravide eller fødegangen. Lå og tænkte over hvordan det nu lige var det føltes med Liam, så jeg var ihvertfald helt sikker på at det ikke var veer, eller vandet der var gået.

Måske det bare var ønsketækning, men for pokker hvor vil jeg dog gerne bare føde. Ikke i morgen, men nu…..

Storebrødre

De her to høns, får snart deres lillesøster at se. De glæder sig, og har glædet sig længe. Liam fortalte trods alt Teis ved allerførste møde at han ønskede sig en lillesøster. Meget kan man sige, men han har da givet ham hvad han ønsker sig.

Jeg håber at båndet mellem drengene kan styrkes mere når hun er ankommet, og de kan behandle hinanden en smule bedre.
Det er nogle dage utrolig trættende, fordi de konstant er efter hinanden, sladre, slås og er pisse irriterende for at sige det mildt.

Kærlighed

Den kærlighed der er imellem Teis og jeg, den har jeg virkelig svært ved at beskrive. Han har lige siden vores første weekend sammen, fået mig til at føle noget jeg ikke troede var muligt.

Ligeså meget som vi er tossede, ligeså alvorlige kan vi være. Og selv om jeg nogle dage har lyst til at slå ham hårdt, fordi han er pisse irriterende. Ligeså meget elsker jeg ham, og jeg mener virkelig jeg elsker alt hvad han gør og har gjort for både mig og børnene.

At tro på forevigt er farligt. Men forevigt er hvad vi sigter efter, uanset hvad end der måtte komme i vejen. Vi ønsker at løse det, og vi ønsker at kæmpe for os, for børnene og for et godt liv.

Vi har allerede nu haft nogle udfordringer, men det har udelukkende gjort os stærkere. Og når først vores lille pige er her, så tror jeg på vi er stærkere end man overhovedet kan forstille sig.

Nu er der ikke andet for end at vente, på at lille K er klar til at komme ud for at møde os allesammen.
Så kan vi i mellemtiden nyde hinanden alle sammen, uden babygråd, lortebleer, mælkefyldte bryster og søvnløse nætter.