Sommer

Den søde ventetid

Ønskebarn, drømmebarn, kærlighedsbarn, mirakel, kærlighedspire.
Kært barn har mange navne, er det ikke sådan man siger?



Siden december, og faktisk før den første positive graviditetstest.
Har jeg ventet på dig, vi har ventet på dig, ventet på at se dig, at kysse dig og tage os af dig. At lærer dig at kende, og se hvem du vil ligne mest.

Jeg tæller dagene. Nogle af de dage hvor der har været allerflest plukveer, har jeg håbet der snart ville ske noget. Jeg er så utålmodig nu, og det ved jeg også din far er, for ikke at snakke om dine brødre.

Lige siden vi i november planlagde at vi ønskede et barn, at vi ønskede dig. Har vente tiden været lang, nu skal alle de sidste ting endelig hentes.
De allersidste ting, der gør at dit værelse står klar til din ankomst.

Pusletasken er pakket, det blev den allerede i uge 28. Mest fordi der var så mange besværlige, samt rigtig hårde dage, der gjorde at jeg ville sikre mig at alt var klar til sygehuset i tilfælde af du ville komme før tid.

Autostolen skal gøres klar, så du kan komme med hjem. Du skal hjem og møde din brødre, kort tid efter du har mødt dagslyset. De glæder sig så meget til at se dig, og jeg ved de kommer til at give dig så meget kærlighed.

Jeg ved at Elias vil beskytte dig, mere end noget andet. Han har allerede nu gjort mig opmærksom på, at du ikke skal snakke med andre drenge end dine brøde. Ene og alene af den grund, han ønsker at passe på dig som det dyrebareste i hans liv.

43 dage tilbage til termin. Jeg ønsker ikke at gå en eneste dag over tid. Jeg vil bare gerne have dig lige her, i mine arme. I vores arme.

Vi elsker dig allerede K, ubeskrivelig kærlighed <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer