Vær’ stærk

Du skal være stærk, ingen skal vælte dig…

Den holdning har jeg haft siden jeg fik nok af den måde min far til tider tiltalte mig og hans måde at være på overfor mig. Siden mine forældre blev skilt, følte jeg mig altid som familiens sorte får – mest fordi mine søskende forgudede ham, og derfor også var hans favoritter.

Jeg var nok i virkeligheden såret inderst inde, men det gjorde mig også til en meget kold pige, og ligeglad med især mænd følelser.

Jeg var sikker på at alle mænd var iskolde individer, der kun var sat i verden til at være nogle røvhuller. Kort fortalt.. det kan vi jo takke min far for, og det først er sent i 20’erne at jeg opdagede at det faktisk var muligt med gode mænd, fædre. Der er dog bare ganske få af dem.

Følsom

I forbindelse med min “debut” som mor, blev jeg også ualmindeligt følsom. Ikke at jeg græder hele tiden, men jo flere børn jeg har fået jo mere følsom er jeg godt nok også blevet. Jeg vælter ofte, også over det mange måske synes er ligegyldige ting.

Jeg kan græde over alt fra en bog om at begrave sit barn, til at føle jeg ikke er tilstrækkelig nok som mor.

Den sidste del, ikke at være tilstrækkelig nok som mor rør mig MEST.
Jeg elsker mine børn himmelhøjt, og jeg elsker min rolle som mor. Jeg elsker at se dem grine, at se dem lege.
At sidde og spille et spil, og så hvilken dårlig taber vi alle i bund og grund er.

At blive mor

Det var helt naturligt for mig, at jeg skulle have børn. Min drøm var også at blive ung mor, og var ung med mine børn. Det er som nogle nok ved ikke gået helt som planlagt.

Min drøm var trods alt at være kernefamilie, store familiearrangementer og alt hvad der høre til det at være familie.

Det er blevet en nymoderse kernefamilie vi består af idag, mor, far vores barn, mine børn – selvom drengene elsker ham som var han deres far.

Liam har også kaldt Teis far, ret mange gange efterhånden. Og jeg glemmer aldrig da han sagde “Du er min pap-far” hvortil Teis svarede at han sgu ikke var lavet af pap. hahahaha (Man skulle nok ha’ været der)

Min lille 3 kløver

Elias har ikke sin far, og har aldrig haft det. Hvilket jo egentligt i sig selv er ganske udmærket – for hold nu maile det er bare meget nemmere at opdrage, tage sig af et barn alene.

Liam ser sin far, og er hos ham 7-7, hvilket i sig selv er ganske fint – det har dog aldrig været nogen nem ting – men den del vælger jeg dog ganske enkelt at holde privat.

Keylah, hendes far er jeg sammen med.
Og jeg elsker ham som jeg aldrig nogensinde har elsket nogen før. Vi har vores problemer til tider, og jeg har sgu nok også en enkelt gang tænkt, adios amigo. Men 7-9-13 vi er altså stadig sammen, og det ser jeg også helst at vi forsætter med de næste 9483 år. *Altså til vi dør, eller vi lever videre i himlen hvis det foregår sådan.

Skal i have flere?

Det må tiden vise, vi vil nok gerne ha’ en sidste så vi har en lille firkløver. Men børn er dyre i drift, For ikke at snakke om prisen for pasning.
Så kort af det lange er, at det ikke er tilfældet lige nu.

Hold hovedet højt

Det siger jeg altid til mig selv, men hold nu kæft Teis har været vidne til mine tude ture på det seneste – jeg har følt modgang mange gange, RIGTIG mange gange. Teis og jeg har også haft en del modgang, men vi står her sgu stadig. Muligvis endnu stærkere end tidligere.

Jeg vil gerne det hele, jeg er 31 år gammel. Mor til 3 og kæreste med min store modsætning, som også er sømand hvilket betyder jeg faktisk er enlig mor hver anden måned.

Det er pisse hårdt, jeg elsker det – og jeg vil på ingen måde bytte det for noget.

Karriere

Det er ingen hemmelighed at jeg udover min rolle som kæreste og mor, også gerne vil skabe en karriere – jeg vil gerne tjene penge der ikke fortæller mig at jeg ikke er højtuddannet, og jeg vil gerne have en smule frihed til også at være mor på samme tid.

Det er svært, det er det bestemt – jeg vil gerne være økonomisk uafhændelig som jeg også har nævnt tidligere.

Jeg ved også godt at jeg skal knokle for at det kan lykkedes.
Men man skal jo starte et sted. 

Mål 2021

Mit mål ud over så mange andre, for 2021 må være at kæmpe for det jeg vil opnå, at se lyst på tingene og have lov at drømme. For ikke at snakke om kunne styre min følelsesladet øjeblikke lidt oftere.