At jonglere

Jeg kan alt, og jeg vil alt.
Hvilket minder mig lidt om et lille barn der bare gerne vil have sin vilje.

Min hjerne køre på absolut højtryk.
Jeg jonglere mellem græsenke livet, job, og alt det jeg gerne vil nå.

Men er jeg mon den eneste mor, der oprigtig mangler timer i døgnet, og/eller længere arme

Jeg har fået nyt job, igen….

Jeg var ok glad for Fitness World, jeg fik gået en masse skridt. Men lønnen er bare ikke tilpasset arbejdsopgaverne. Og at jeg så måtte sætte en bremse for salg af kostplaner fordi at det ikke er tilladt når du er ansat i Fitness World måtte jeg ligesom tænke i det økonomiske aspekt.

Så Gymstaff titlen er skiftet ud med en telemarketingsmedarbejder titel.
Arbejdspladsen i Skanderborg er skiftet ud med en arbejdsplads i Åbyhøj.

Blæksprutte

Jeg vil virkelig gerne, vil nok våge den påstand og sige at jeg vil syyyyyyygt gerne have flere hænder. Jeg vil gerne have flere timer i døgnet, jeg vil gerne nå en masse.
Men det er også bare det der hen af vejen har knækket mig lidt for der er hverken flere timer i døgnet eller flere arbejde på vej til min krop.

Jeg har bare måtte face-it at det er sådan virkeligheden er, det er sådan en vaskeægte hverdag hænger sammen.

Men med tre børn

Tjooo, så burde man da vide at det kræver ret meget ekstra med et lille menneske i huset. Den del havde jeg måske glemt, og alligevel afholder det ikke mig/os for et barn mere på et tidspunkt.

Min hjerne har måske været lidt i dvale i den tid drengene har været store, og lillesøster ikke har været her. Der hvor jeg ikke nødvendigvis skulle sidde og skære maden ud eller puste på maden for dem, den del har jeg muligvis glemt lidt som store-børns mor.

Meeeeen jeg vil fandme heller ikke bytte tiden med de tre banditter ud for noget, for selvom jeg ikke kan nå alt det jeg gerne vil. Så prioritere jeg ganske enkelt også at huset kan ligne lort, og at vi ikke altid når de praktiske pligter ellers. At være i et 8-16 job kræver ikke blot meget for mig, men det kræver også meget af børnene.

Godt-gift

Og dog, vi er ikke gift. Men jeg det lyder sgu da bedre og sige godt-gift end godt-forhold. Anyways, Teis han kender mig heldigvis så godt at han ved at alting gerne skal være planlagt nøje, ordnet til tiden og at der skal være en slags program.

 

Så midt i et af mine jeg-kan-ikke-overskue-mit-hjem-rod-mad-indkøn-jeg-vil-gerne-nå-alting-hverdag aggressioner, siger han bare lige så dejlig som han er at jeg måske skulle overveje et system/2do-liste og hvad jeg ellers plejer – sørge for at få lavet madplan, hvilket jeg virkelig ikke har været særlig god til. og hvad jeg ellers gerne vil have, og så lave en slags tidstabel bare for at få mere overskud.

Han fuldender mig, selv på dage hvor jeg virkelig ikke fortjener det.
Vi glæder os til at få ham hjem igen fra havet, det er virkelig tiltrængt med kærlighed, nærvær og jul sammen med ham.

Struktur, orden og system

Det lyder så let og ligetil, ikk?

Men det er det ganske rigtig, overhovedet ikke.
Mit aftenprogram 
Keylah gøre klar efter aftensmaden, og puttes seneste 19:30
Liam gøre klar 1930 – i seng senest kl 20
Elias gøre klar 20:30 senest i seng 21

Vi har ofte en diskussion med Liam, omkring Elias’ sengetid fordi det er dybt uretfærdigt at han må være længere oppe. Årsagen til Liam’s sengetider er dels fordi han bliver ekstremt følelsespåvirket når han er for træt, og han er møg sur om morgen hvis han ikke har fået nok søvn, når vi i weekend har længere snor, så går det ofte galt når han så endelig skal i seng, fordi at hele verden vælter ned over ham.

Derud over så er Liam 8 og Elias nærmer sig en alder af 13 år.

Men mor, man må altså ikke forskelsbehandle sine børn.
Og den del behøves vi slet ikke at diskutere, for klokken er mange.

Elias og Liam skiftes til at hjælpe til i hverdagene her hjemme, og det er ikke altid lige nemt, men børn skal indrages i det huslige, og de skal have nogle pligter når de når en vis alder.

Det vil jeg umiddelbart mene er meget sundt at lære, allerede fra barnsben.

 

Hvordan får i kabalen til at gå op hjemme hos jer?